Jeg har gået det sidste stykke tid og overvejet om jeg skulle tale med min rigtige familie om hvordan jeg har det hos værtsfamilien, og om jeg måske overreagerede. Men i sidste ende besluttede jeg mig for at sige det, og det viste sig at være det bedste jeg kunne have gjort. Min mor sagde hun at kunne mærke på mig at jeg ikke havde virket så glad på det sidste, og om jeg ikke skulle overveje at skifte familie, og jeg fortalte hende så at jeg havde tænkt det samme.
Det svære var dog ikke overstået, for selvom jeg havde talt med min kontaktperson og en rådgiver på skolen om det, manglede jeg stadig at fortælle det til værtsfamilien..
Det skete sådan at min værtsmor stod i køkkenet og lavede morgenmad til mig i søndags. Så høflig som jeg er, kommer jeg ind i køkkenet og spørger om hun har brug for hjælp - hun siger nej, men beder mig om at blive for hun har noget at tale med mig om. Det viste sig at hun selv havde kontaktet skolen omkring situationen, for hun kunne godt se at jeg ikke følte mig som en del af familien. Jeg bor i et annex sammen med en anden udvekslingsstudent, så jeg er aldrig rigtig inde i huset, og da den anden udvekslingsstudent altid arbejder, er jeg meget alene der ude. Hun fortalte mig hvor dårlig samvittighed hun får når hun ser mig sidde alene der ude, og hun er ked af at hun ikke har flere værelser i hovedhuset, for ellers ville hun have at jeg skulle bo dér.
Hele familien arbejder, selv børnene, så de har ikke tid til at tage mig nogle steder hen og vise mig Adelaide, og hun sagde at hun ville ønske hun havde tid til det, men det er næstent umuligt at presse ind i hendes kalender, når hun arbejder to jobs 7 dage om ugen. Hun syntes derfor at det ville være bedst for mig at skifte familie, så jeg kan få det bedste ud af de måneder jeg er her.
Jeg forklarede hende at jeg havde talt med skolen, for jeg syntes ikke rigtigt at jeg var en del af familien, og selvom hun så lidt ked af det ud over at jeg havde gået bag ryggen på hende, forstod hun mig godt at sagde at hun var glad for at jeg havde talt med nogle om det.
Så jeg slap for den akavede 'jeg vil ikke bo hos jer mere'- samtale, og vi fik talt godt om det, og hun siger at jeg kan bo her så længe jeg vil, og jeg skal endelig ikke sige ja til den første familie jeg bliver tilbudt, men at jeg skal give mig til at tænke om det nu er det rigtige valg. Hun har også tilbudt at jeg kan bo hos hendes søster som har et større hus, hvor jeg kan bo i et værelse i huset.
Alt er fint, og jeg venter spændt på at skolen finder en ny familie. I behøver ikke bekymre jer om mig, dette er jo også en del af oplevelsen :)
| Her ses Adelaide i nogenlunde ok vejr, desværre regner det lige nu. Forår burde gerne komme snart :) |







