Wednesday, 24 July 2013

Mit indtryk af skolen

Jeg har kun haft timer 2 dage indtil videre, så der er selvfølgelig meget jeg ikke har fået rigtig indblik i endnu, men jeg har jo fået mit eget billede af australsk skolegang som jeg vil fortælle ud fra.

Man møder hver dag 8:45, om onsdagen er det 9:45, og selvom det lyder som luksus og at man kan sove længe hver dag, så bliver man vældig snydt! Jeg skal stå på hver morgen 6:40, fordi man skal være ved busstoppestedet seneste 7:55. Bussen er simpelthen for fuld efter kl 8 til at den overhoved stopper for en, fordi alle elever i området tager bussen til skole. Om onsdagen er det heldigvis kun vores skole der møder sent, så bussen er ikke lige så fuld, og jeg kan stå senere op.

Første skoledag tog jeg den forkerte bus fordi Shawn skulle møde senere (hun er year 12 student) og derfor ikke kunne følge mig i skole. Jeg fandt ud af det heldigvis, men jeg må indrømme at mit hjerte bankede utroligt hurtigt, og jeg var ikke i mit bedste humør. 
Jeg var jo i forvejen skræmt fra vid og sans bare ved tanken om at jeg skulle starte på en ny skole og jeg kendte ingen overhoved, og så gør sådan et lille uheld ikke noget bedre.. Men jeg klarede det, og folk har været utrolig søde overfor mig, så havde slet ikke behøvet at bekymre mig så meget :) 


Det er nogle lockers på skolen, mit er i midten heldigvis, gad godt nok ikke ende med et på nederste række.


Første skoledag den første time, som bare var omkring information og regler. Som i nok kan se består klassen her mest af japanske elever, men jeg mødte også to fra Mexico og en fra Brasilien. 
Jeg har ikke talt med de to fra Mexico siden, men hende fra Brasilien ved jeg har svært ved at få venner, så det er sørgeligt :(

Jeg skal nok holde jer opdateret omkring min skolegang og mine venner, men vil lige se tiden lidt an.
Jeg kan dog informere jer om at skolen har sat mig på year 11 fransk, biologi og matematik af en eller anden grund, men heldigvis er det ikke så svært. Matematik er super let, fransk er lidt svært når læreren forsøger at holde en samtale kørende fordi jeg altid har været bedre til det skrifligt, men i forhold til at det er year 11 skulle man tro jeg ville have sværere ved det. Nogle af teksterne er på niveau med det jeg lærte i 8 klasse, men nu har jeg jo heller ikke haft fransk i flere måneder pga. Lockouten og eksamenerne, så det er lige hvad jeg har brug for :)


No comments:

Post a Comment