I aften, torsdag, skal jeg sove hos Stella, selvom vi skal i skole i morgen. Min værtsfamilie sagde det var i orden, så længe de lige ringede til Stellas mor og hørte om hun var okay med det. Stellas mor svarede at hun glædede sig til at møde mig og allerede havde fundet min dyne frem😊😊
Efter skole fredag, som forresten er casual day så man må have sit eget tøj på, skal jeg hjem til Liv😘 Vi tager hjem til hende lige efter skole, og jeg skal blive og sove! Næste morgen tager vi til Mount Lofty, som er en bakke man kan vandre op af, og det gør vi sammen med Isabel. Begge piger er fra min biologi klasse og er year 11 elever.
Efter vi har gået op og ned igen, er de så søde at tage mig med til Cleveland Wildlife Park😻😻😻 så kan jeg endelig få set min første kænguru!
Så var jeg blevet inviteret til en drengs fødselsdags 'fest' i hans have, fra 5 til 8:30 lørdag aften. Ingen af mine veninder har tid, og jeg har selv mange lektier for, så har takket nej. Jeg håber han får en god fødselsdag alligevel🎉🎉
Jeg har både media, art, english og history assignments at lave her i weekenden, så det er jo skønt😉
No comments:
Post a Comment