I Sydney fik jeg set så meget, og det var en af de flotteste byer jeg nogensinde har besøgt, hvilket siger meget for i den kategori er der også Athen, New York og Paris, som er meget stærk competition ;-)
Men altså ja jeg nød virkelig Sydney, også fordi jeg fik set min veninde som jeg ikke har set i virkelig lang tid. Det var skønt at bo hos hende den uge, det fik mig til at føle lidt hjemve fordi jeg talte dansk hele ugen og alt føltes ligesom der hjemme.
Hendes familie tog sig virkelig godt af mig, hvilket var det der gjorde ugen helt fantastisk.
Her har vi 3 billeder af byen. Det første tog jeg da Sophia's mor Mette kørte Sophia, hendes søster Christina og jeg hen til en special gade der er i deres område, hvor husene er julepyntet til det ekstreme, for at få os lidt i julestemning. Det er lidt sløret, fordi lyset selvfølgelig ikke er særlig godt når det er så sent, men det var virkelig noget af det smukkeste i kan forestille jer :-)
De to andre billeder er taget da vi tog færgen ind til byen i stedet for bussen, som vi normalt ville gøre, der ville tage os ind over broen. Det tager ikke så lang tid med færgen heller, hvis jeg boede i Sydney ville jeg bruge den som transportmiddel hele tiden, for turen var guddommelig smuk og det var dejlig køligt pga. vinden.
Fik nogle rigtig flotte billeder, og fik set opera huset fra en anden vinkel, og med byen i baggrunden ligner det nærmest et postkort ;-)
Vi tog også til Manly Beach, som er den første af de mange Northern Beaches, det var nok den flotteste strand vi tog til, selvom Bondi har mere omtale. På Bondi surfede jeg, og det var en rigtig sjov oplevelse. Jeg stop op 2 gange, men var ret bange for at slå mig fordi det var lavvande, så jeg prøvede ikke så hårdt. Instruktørerne var søde og hjælpsomme, og jeg har klart lyst til at komme igen og prøve det, for surfing er rigtig sjovt!
I nærheden af Sophia's hus er der også mange mindre strande, som der faktisk er over hele Sydney. Der er mange bugter i Northern Sydney, så folk har private stranden og badebroer. Desværre er der også mange hajer, og de er over det hele. Så ikke nogle, men Sophia fortalte at de kommer helt hen til Opera Huset og svømmer op mod Manly Beach for at yngle. På vejen til Manly kommer de forbi de stranden I nærheden af hendes hus, så man skal ikk svømme udenfor keglerne. Det sørgede jeg for ikke at gøre.
Her er lige et par turist billeder :-)
| Balmoral Beach, som er den lokale strand hvor Sophia bor, rigtig smukt med søde caféer og denne halvø som fungerer som en lille park |
| Opera huset, som jeg er meget stolt over et designet af en dansker, for det er virkelig en smuk bygning |
| Paddy, min ven fra Adelaide, som jeg mødtes med en af dagene. Han var i Sydney på samme tid så det var rigtig hyggeligt. |
No comments:
Post a Comment